Medierådet for Børn og Unge er nedsat af Kulturministeren i april 1997.
Medlemmmerne
Rådet består af i alt syv medlemmer, som er beskikket forskudt. Medlemmerne af rådet er pt:
- Birgitte Holm Sørensen (X) formand og professor, ph.d. på DPU/Århus Universitet
- Niels Ulrik Sørensen, forskningsrepræsentant, adjunkt på Center for Ungdomsforskning, DPU/Århus Universitet
- Susanne Gjessing (X) børnesagkyndig, IT- og mediekonsulent ved Professionshøjskolen UCC, Center for undervisningsmidler, Afdeling Nordsjælland
- Louise Obel, brancherepræsentant for Danske Biograf, direktør for Scala, Holstebro
- Peter Weile, brancherepræsentant, direktør for virksomheden Ubisoft
- Pernille Schaltz, forbrugerrepræsentant, specialkonsulent ved Statsbiblioteket i Århus
- Anne-Mette Thorhauge (X) børnesagkyndig, post.doc. ph.d. ved Institut for film- og medievidenskab, Københavns Universitet
Tre af rådets medlemmer er børnesagkyndige, to medlemmer har kendskab til filmbranchen, et medlem repræsenterer kulturel, medie- og forskningsområdet, 1 medlem repræsenterer forbrugerinteresser.
Opgaver
Medierådet for Børn og Unge er nedsat af Kulturministeriet for at aldersmærke film samt vejlede forældre om film og computerspil. Ifølge filmloven skal Medierådet vurdere alle film og trailere, der skal vises i biografen, sælges eller udlejes på dvd til børn under 15 år i Danmark. Rådet samarbejder derudover med undervisere, forældre, myndigheder og organisationer om at informere og vejlede om børn og unges liv og færden i de digitale medier. Medierådet har desuden til opgave at rådgive og bistå ministeren i spørgsmål på området.
Vurderingsudvalget
Medierådet har et vurderingsudvalg, der gennemser og klassificerer filmene. Vurderingsudvalget skal vurdere, om film kan være skadelige for børn. Ved film forstås spillefilm, trailers og VHS, DVD m.m.
Vurderingsudvalget består af Medierådets formand og de børnesagkyndige medlemmer samt et antal børnesagkyndige suppleanter.
I ovenstående liste over Medierådets medlemmer er medlemmerne af vurderingsudvalget mærket med X.
Læs mere om vurderingsudvalget